Papirisolering

Thermofloc Papirisolering er lavet af granuleret genbrugspapir og er 100% UDEN bor salte

Papirisolering blev introduceret i Danmark for mere end 35 år siden og er nu udviklet til et bæredygtigt, prisbevidst og godt isoleringsmateriale, på højde med de konventionelle og mere kendte isoleringsprodukter. Thermofloc Papirisolering er blevet anvendt i Europa i næsten 20 år og derfor et gennemtestet produkt. Thermofloc Papirisolering kan anvendes til såvel nybyggeri som til eksisterende boliger.

Isoleringen blæses ind

Thermofloc Papirisolering fås kun i løsvægt og blæses ind i konstruktionen med dertil specialbyggede indblæsningsmaskiner. Herved opnås den rette densitet af det indblæste Papirisolering, hvorfor en manuel forarbejdning ikke er at anbefale. Fordelen ved at blæse Papirisolering ind i lukkede konstruktioner såsom hulmur, skråvægge eller etageadskillelse er, at der ikke opstår nogen kuldebroer, da der hverken er samlinger eller fraskæringer. Tilmed sikres en jævn isolering ved at vi ikke går på kompromis med den densitet, der indblæses i konstruktionen. Ved ledninger, faldstammer eller rørgennemføringer ved ældre boliger er der ofte meget bumkant på det anvendte tømmer, ved at blæse Papirisoleringen ind, udfyldes alle disse kuldebroer. Samtidig er det kun de virkelige kvadratmeter kunden betaler for, dvs. der betales ikke for spild eller fraskæringer, der alligevel ikke kan anvendes.


Papirisolering er ikke farligt

Thermofloc Papirisolering, der udelukkende er lavet ud fra genbrugs aviser, er et organisk materiale, som er brandbart og fugtabsorberende = fugttransporterende (hygroskopisk). Thermofloc Papirisolering er hverken brandfarlig eller ekstrem fugtfølsom, da produktet har sin naturlige egenskab i form af det organiske materiale. Samtidig er der tilsat naturlige mineralske komponenter, der sikre brandhæmning og råd / svampe angreb. I almindelige beboelseshuse kan Papirisolering anvendes på samme vis som konventionel isolering og tilmed i mange tilfælde yde en væsentlig bedre isolering.
Byggeskadefonden har i 2002 undersøgt et lejlighedskompleks i Randers, hvor isolering med Papirisolering var udført 5 år tidligere. Konklusionen var, at isoleringen var fuldt intakt, der blev ikke konstateret fugtskader eller nedsat funktionalitet af materialet.


100 % UDEN Borsalte

Tidligere var Papirisolering tilsat brand og svampehæmmende salte, typisk i form af ufarlige borsalte og aluminiumhydroxid. Dette er ikke længere tilfældet, da Thermofloc Papirisolering er helt igennem et grønt produkt. Tilsætningsstofferne i Papirisoleringen er mineralske komponenter, der tilsættes i begrænsede mængder, så materialet stadig kan komposteres. Når materialet komposteres indgår Papirisoleringen igen i næringskredsløbet og figurerer her som jordforbedringsmiddel. Havde der været farlige tilsætningsstoffer i Thermofloc Papirisolering skulle materialet have været deponeret og ikke komposteres, som anbefalingerne er. Tilmed kræves der ikke et sikkerhedsdatablad for salg af Thermofloc Papirisolering, hvilket bekræfter at produktet ikke indeholder farlige stoffer. Thermofloc Papirisolering er naturligvis CE godkendt. At Thermofloc Papirisolering er det eneste 100% grønt papirisoleringsprodukt på det Europæiske marked dokumenteres af vores Natureplus Certificering.
Se mere dokumentation på http://www.holbaek-papirisolering.dk


Også store boligbyggerier

Især indenfor de sidste 10 år er Thermofloc Papirisolering blevet afprøvet i en række større byggerier, bl.a. Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten, De Fem Gaarde -en kyllingefarm, i Esbjerg og mange flere. Samtidig har flere offentlige instanser set fordelene ved anvendelse af Thermofloc Papirisolering, når der skal energirenoveres i offentlige bygninger. Aut. isolatører ved Papirisolering Danmark har tilsammen efterisoleret en del offentlige bygninger og flere er på vej. Se referenceliste på http://www.holbaek-papirisolering.dk


Entreprise og med-byg

Indblæsning af Thermofloc Papirisolering er udelukkende et job for os, idet selv små fejl kan nedsætte isoleringseffekten betragteligt. Tilmed har vi gennemgået både praktiske samt teoretiske kurser for at kunne være autoriseret af Papirisolering Danmark og for at kunne leve op til Dansk Standard og dette kan ikke læres på en eftermiddag. Derudover udsteder vi en Isoleringsattest med tilhørende kopi af vores leverandørs Produkt- og Ansvarsforsikring, der er kundens garanti for vel udført arbejde, et arbejde som vi tilfulde står inde for. Den bygherre, der har mod på selv at udlægge isolering, har dog mulighed for at købe sække af os som gør-det-selv-produkt. Denne metode kan dog kun anvendes ved udlægning på åbne gulvkonstruktioner, da forarbejdningen kræver en del manuel forarbejdning af materialet, for at forbruget ikke bliver for stort. Thermofloc Papirisolering kan derimod sagtens anvendes i et med-byg koncept, idet bygherren selv kan montere beklædningslaget og herefter lade os tage vare om indblæsningen.


Anvendelse

I beboelseshuse kan Thermofloc Papirisolering anvendes i alle tørre og ventilerede konstruktioner såsom:

  • loftkonstruktioner
  • etageadskillelse
  • indervæg
  • indvendig isolering af massiv ydermur
  • isolering af ydermur med træ skelet
  • uudnyttet loft og skunk rum
  • hulmurskonstruktioner
  • etagedæk, når isolering ligger over fugtspærre eller betondæk

Kontakt Henrik for at høre mere